Barokken
"Keed af verden - kær ad Himlen"
Thomas Kingos "Keed af verden - kær ad Himlen". fra 1681 (uddrag).
Kingo skriver i den litterære periode, der kaldes barokken, det vil sige at digtet sprogligt fremstår svulstigt, pompøst og meget beskrivende. Her bliver der flittigt brugt adjektiver og substanstiver. Billedesproget skal forståes som en overført betydning, hvor man selv skal danne en betydning af billeder. Her kan man skelne mellem sammenligning, metafor, besjæling og personifikation.
Digtet er fyldt med metaforisk billedesprog. Her bliver ,,den rolige kilde¨en metafor for kærlighedsstrømninger, der kan tiltage, som her bliver beskrevet med ,,Krævternes Elv¨ som sammenligning med et større vandløb.
Vandløbet symboliserer den strøming af kærlighedsfølelser, der kan afvige eller tiltage i kræft." Al Livs-Kraft i sjælen er Gnist af din Aand". Her bliver livet og sjælen beskrevet som en glød, der henfører til kærlighedens kraft. Man fornemmer den blussende eller aftagende følelse. Faderen er en metafor for gud der løser livets forpligtelser og bringer frihed når døden træder ind. Døden bliver set som en lettelse og beskrives som bevægelsesfrihed. Indholdet bliver fortalt og formidlet i billedplan, hvor realplan handler om døden og dens måde at afslutte livet på – til fordel for en bedre tilværelse. I digtet ses livet som en forgængelig faktor, som man får beskrevet gennem vanitas-symboler. Her bliver livet synliggjort som en skrøbelighed, og som vanitas-symbol bliver det for eksempel symboliseret med halvvisne roser og timeglas. ”Al Livs-Kraft i Siælen er Gnist af din Aand”, her bliver livet igen symboliseret som værende tæt svævende mellem liv og død. Livet bliver beskrevet med vanitas-symboler, ved at gnisten er symbolet for et sluttende liv og begyndelse på døden. Der er altså her et negativt syn på det dennesidige som kun gud kan udfri en fra via døden. Det hinsidige bliver her beskrevet som værende positivt befriende og smukt.
Hosianna Som SOOLEN med sit Lius, see hvor hand sig kand hegne
Med begge RIGER om, opkilted med sit Sverd,
Dend ene Haand hans Spiir, dend anden Eblet bær.
Her er de største Ting som Verden har at eye,
Her er de største Pund, som Gud vil ene veye,
Her er en Krone fuld aff Ædelstenes pragt,
Gud Krone KONGEN saa med Ære, Seyr og Magt.
Her er saa blank et SVERD; Gud hærde selv dets egge,
At der ved beve maa hans Fienders Hierters Vegge,
Her er en gylden SPIIR; Gid Rættens Spiir maa staa
I KONGENS høyre Haand, og aldrig undergaa!
Her er en EBLE-form med gylden KORS at skue;
Gud samle NORDEN saa med Krafft og ald Formue
I Hierters Enighed, Gud lade KORSET gaa
Fra KONGENS Arve-Huus, men KORSETS LÆRE staa!
O, kiærlighed Selv!
Du rolige Kilde for Kræftens Elv!
Han kalder Dig Fader, som løser vort Baand,
Al Livs-Kraft Siælen er Gnist af din Aand;
Dit Rige er der, hvor Man Død byder Trods,
Det komme til os!
Digtet Hosianna fra 1671 blev skrevet i anledning af Christian 5.s kroning i 1670. Det er et eksempel på de hyldestdigte, der i barokstilen blev skrevet under enevælden, samtidig med at der også var censur. Dette kommer også til udtryk i digtet Hosianna, hvori den enevældige regeringsform, skænket af Gud, er genstand for Kingos hyldest. Særligt kirkens folk var dygtige til hyldestsproget og hofpoesien, der i et svulstigt og pompøst sprog priste den enevældige konge som den ypperste på jorden og tættest på Gud. Denne lovprisning skal dog også ses i sammenhæng med kongens tildeling af embeder og økonomisk understøttelse. Under barokken blev digteren bestilt til at lave et digt til en bestemt lejlighed, for eksempel at hylde kongen eller prise Gud, som det også ses i digtet. ”Hosianna” består oprindeligt af i alt 4 store strofer. Vi har valgt de sidste 15 vers af 3. strofe, fordi vi synes det viser et godt eksempel af tidens forfatteres skrivemåde og hvordan de hyldede kongen og Gud med lejligheds- og hyldestdigte. Kingo beskriver i uddraget af digtet, hvordan det er Gud der har kronet kongen i vers 7 ”Gud Krone KONGEN saa med Ære, Seyr og Magt” og hvordan Gud selv har hærdet det sværd, som kongen skal have i vers 8 ”Her er saa blank et SVERD; Gud hærde selv dets egge” Digtets titel ”Hosianna”, stammer oprindeligt fra hebraisk og betyder ”frels os” eller hjælp. Hosianna er også et hyldestråb. Digtet kendetegner barokkens pompøsitet og pragt godt, da han på en overdrevet måde priser Gud og kongen.
Af ordklasser er navneord den dominerene. Dette betyder at den beskrivende funktion er i fokus. Navneord er lyrikkens dominerende ordklasse, da handlingen ikke spiller en lige så stor rolle som i for eksempel epik. Navneordene er konkrete og gør det muligt for os at sanse og føle digtet.
Digt analyse af to uddrag
"Hosianna"